Ny kvælstofregulering fra 2027: Beliggenhed afgør, hvem der rammes

Fra tilførsel til udledning

I dag reguleres kvælstof efter, hvad der lægges på marken. Fra 1. januar 2027 får hver bedrift i stedet et årligt loft over det kvælstof, der beregnet når frem til kystvandet.

Beregningen følger kvælstoffet i tre led. Først beregnes udvaskningen fra rodzonen på den enkelte mark ud fra afgrøde, jordtype, nedbør, gødning og virkemidler. Dernæst fjernes en del naturligt på vejen gennem jord, grøfter og vandløb. Denne retention er ca. 72 % på landsplan. Det, der er tilbage ved kysten, tæller i loftet. Afgrødevalget er frit, så længe udledningen holder sig under loftet.

Beliggenhed forklarer mere end driftsform

Hvor meget en bedrift rammes, afhænger mest af, hvor markerne ligger. Tag den samme dyrkning med en udvaskning fra rodzonen på 27 kg N/ha. Ved landsgennemsnittet på 72 % retention når 7,6 kg frem til kysten. Ligger marken i et opland med 90 % retention, er det 2,7 kg. Ved 25 % retention er det godt 20 kg, altså 7,5 gange så meget som ved 90 %, uden at landmanden har gjort noget anderledes. Beliggenhed, ikke driftsform, er derfor den største enkeltforklaring på, hvem der rammes.

Efterafgrødens dato tæller mere end gødningen

Efterafgrøder er det vigtigste virkemiddel, og etableringsdatoen afgør effekten. En efterafgrøde etableret 9. august reducerer udvaskningen fra rodzonen med 52 %. Etableret 20. august er effekten 45 %, 30. august 38 % og 7. september 33 %. Til sammenligning giver 15 % mindre kvælstof på marken ca. 5 % lavere udvaskning, og 30 % mindre giver ca. 10 %. Ti dage tidligere etablering flytter altså mere end en markant gødningsreduktion.

Den daglige kurve kræver dog logfiler fra præcisionsudstyr. Uden dem gælder en grovere trappe, og forskellen kan være 6-7 procentpoint på samme mark. Etableringsdatoen kan ses fra satellit, mark for mark og dag for dag.

Sådan regner vi, og hvad I kan få

Vi går fra satellitbillede til tab i kroner for alle marker i Danmark i fire trin. Først kortlægger vi afgrøde, sædskifte, efterafgrøder og etableringsdato fra satellit. Dernæst beregner vi udvaskning og udledning pr. mark efter den nye metode, med jordtype, afstrømning og retention. Så holder vi resultatet op mod begge krav, kvoten pr. kystvandopland og basisudvaskningsgrænsen pr. bedrift. Til sidst finder vi den billigste tilpasning pr. bedrift, behovet for kvotekøb og tabet i kroner og i procent af dækningsbidraget.

Grundlaget er offentlige registre og samtlige handler med landbrugsjord siden 1992, så modellen kræver ingen fortrolige data.

Resultatet er to landsdækkende datasæt, klar til at koble på udlånsbogen via CVR. Det første viser gab, tilpasningsomkostning og kvotebehov pr. bedrift og opland. Det andet viser jordværdi og sikkerhedsværdi pr. ejer under de scenarier, I vælger.

Book en snak med Theodor Christensen, hvis I vil se det for jeres portefølje, eller læs mere om Envira Agro.