Finanstilsynet har offentliggjort en ny tematisk gennemgang, der kaster lys over de igangværende udfordringer med EU's taksonomiforordning. Mens forordningen var designet til at skabe et fælles sprog for bæredygtige investeringer, viser rapporten, at den i vid udstrækning har udviklet sig til en overholdelsestung ramme, der ikke gør meget for at drive en reel grøn omstilling.

Lav tilpasnings- og støtteberettigelsesgrad underminerer formålet

Et af de mest slående fund i rapporten er de meget lave niveauer af taksonomitilpasning og støtteberettigelse på tværs af den finansielle sektor. Ifølge Finanstilsynet rapporteres kun 4,2% af kreditinstitutternes aktiver og 3,5% af forsikringsselskabernes investeringer som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU-taksonomien.

Disse lave tal afspejler både begrænset datatilgængelighed og manglende incitamenter for institutionerne til at øge andelen af bæredygtige aktiviteter. I praksis betyder det, at reguleringen for de fleste finansielle institutioner ikke opfattes som værdiskabende. I stedet for at fungere som en drivkraft for grønne kapitalstrømme, betragtes det ofte som en kompleks og bureaukratisk rapporteringsforpligtelse.

Overholdelse frem for påvirkning

Den tematiske gennemgang fremhæver også andre strukturelle svagheder, herunder utilstrækkelig kvalitativ rapportering og det faktum, at ingen af de vurderede finansielle konglomerater opfyldte kravet om at rapportere på konsolideret koncernniveau.

Resultaterne peger på et centralt spørgsmål: EU's taksonomi, som den implementeres i dag, er blevet mere om overholdelse af lovgivningen end om at fremme bæredygtighedseffekten. Manglen på klarhed i definitioner, inkonsekvente datastandarder og begrænsede markedsincitamenter har svækket dens rolle som et troværdigt benchmark for grønne investeringer.

Tid til en grundlæggende nytænkning

For at taksonomiforordningen kan opfylde sit oprindelige formål - at lede kapital mod miljømæssigt bæredygtige aktiviteter - har den brug for mere end tekniske justeringer. Det kræver en grundlæggende nytænkning af, hvordan bæredygtighedsdata, incitamenter og finansiel væsentlighed interagerer i praksis.

Da Europa-Kommissionen fortsætter sin samlede gennemgang af rammerne for bæredygtig finansiering, er der kun få tegn på, at kernespørgsmålene vil blive løst. Medmindre disse strukturelle huller løses, risikerer taksonomien at forblive en symbolsk øvelse snarere end et praktisk værktøj til den grønne omstilling.

Læs hele rapporten her:
Finanstilsynet — Tematisk gennemgang af EU's taksonomiforordning (oktober 2025)

‍